Vil du have lys i garderoben, der ikke kun oplyser dit bøjletøj, skal du vælge Slimlight, der monteres på forkanten af de indvendige gavle.
Slimlight er en aluminiumsprofil med skråtstillede sider, hvorpå der monteres et LED lysbånd. De skrå sider kaster lyset ind på tøjet, og oplyser hele skabets højde og bredde. En afblænding på profilens forkant skjuler LED båndet og sikrer at du ikke får generende lys i øjnene.
Slimlight har fjernbetjent afbryder og fås med indbygget lysdæmpning. Afbryderen kan også indfræses i skabssiden – så sidder den lige ved hånden.