Opsætning af akustikpaneler
Skal vi montere for dig?
Vil du selv montere?
Vi hjælper dig med en komplet løsning fra design til opmåling, levering og montage. Så du kommer 100 % i mål med akustikpanelerne.
Vi har den rette erfaring, og giver gerne gode råd og vejledning, hvis du ønsker at montere selv.
Basic – Et dekorativt valg
Basic giver rummet karakter og forbedrer samtidig akustikken. Vi anvender primært løsningen til beklædning af vægge.
Simpel opsætning
Basic er let og hurtig at montere, uanset om det er direkte på væggen eller forskalling. Panelet har en stabil bagside og en bredde på 30 centimeter, som gør det nemt at håndtere.
Til opsætning bruger vi sømpistol eller montagelim, så du undgår synlige skruer, og vi tilpasser uden beregning Basic i højden op til 278 centimeter.
Afslutningsliste
En flot afrunding er prikken over i’et. Vi fastgør uden brug af skruer en afslutningsliste med finer på 3 sider, hvis du vælger, at Basic skal slutte midt på væggen.
Pro+ – Effektiv lyddæmpning
Pro+ er for dig, der har udfordringer med dårlig akustik i hjemmet. Vi kan både opsætte panelet på vægge og lofter, så det tilpasses hjemmets arkitektur, og du opnår de samme lyddæmpende egenskaber som ved Troldtekt).
Vi kan montere Pro+ med bagvedliggende mineraluld, som sikrer en effektiv lyddæmpning og nedsætter efterklangstiden til 0,5 sekunder. Du vil opleve, hvordan lyden absorberes af panelet, så rummet bliver behageligt at opholde sig i.
Professionel opsætning
Det kræver erfaring at opsætte Pro+, og vi anbefaler derfor, at vores professionelle snedkere håndterer montagen, så du får det flotteste og mest effektivt resultat. Ønsker du at varetage opsætningen selv, står vi naturligvis klar med vejledning.
Vi monterer forskallingen på 20 eller 45 millimeter med 60 centimeters mellemrum, og beklæder kanterne med sort stof. Det skaber en flot skyggeeffekt, som udligner væggens ujævnheder og giver panelerne en lige, skarp kant. Samtidig kan mineralulden let opsættes, så vi kan fuldende montagen.
Pro+ er designet, så de må opsættes i forbandt, og derfor er det nødvendigt at tilpasse det første og sidste panel i rækken nøje. Panelerne måler 30 x 240 centimeter, og i kombination med den stabile bagside sikrer fingersamlingerne, at panelerne ikke tanner.
Vi fastgør Pro+ med sømpistol, så du undgår synlige skruer.
Afslutningsliste
De små detaljer er afgørende for det færdige resultat, og med en afslutningsliste får du den sidste finish på plads. Slutter akustikpanelet midt på væggen, anbefaler vi en afslutningsliste med finer på 3 sider.
Multi Frames – Flot afslutning
Multi Frames giver akustikpanelet en flot afslutning, når du installerer indbygningsspots eller udtag til lamper, ventilation og varmeanlæg.
Vi leverer naturligvis løsningen i samme farve og materiale som panelet, hvad enten du får monteret Basic eller Pro+.
Hurtig montage
Monteringen af Multi Frames kræver, at der først laves hul med kopbor. Det kan blive nødvendigt at tilpasse hullet med en stiksav, før et Multi Frame opsættes med montagelim, så snitfladen dækkes og den flotte afslutning tydeliggøres.
Vores professionelle montører sikrer dig, at opsætningen forløber hurtigt.
Afslutningslister og rammer
Du opnår en elegant afslutning med lister og rammer i de samme farver og materialer som akustikpanelet. Vi leverer og monterer efter dine ønsker til både Basic og Pro+.
Præcis montage
Vi leverer lister med en længde på 278 centimeter, men tilpasser dem naturligvis hjemme ved dig. Opsætningen udføres med montagelim, så vi undgår synlige samlinger med skruer.
Det giver en præcis montering, så du får det flotteste resultat.
Inddækning af døre og vinduer
Inddækninger af døre og vinduer gør en stor forskel for helhedsindtrykket. Vi leverer den elegante løsning til både Basic og Pro+, og garanterer naturligvis, at farver og finish stemmer overens med akustikpanelerne.
Inddækningerne findes i 3 forskellige dybder, og hvilken du bør vælge, bestemmes af afstanden mellem væggen og vindues- eller dørrammen.
Vi fastgør inddækningen med montagelim, så synlige skruer ikke forstyrrer det samlede udtryk.
Lad os hjælpe dig
Kontakt os i dag og book et uforpligtende besøg.
Træpaneler med flere funktioner
Kasper og Malene fik træpaneler med flere funktioner Der gik ikke mange måneder, fra Kasper og Malene overtog nøglerne til deres nye hus i Silkeborg,
Akustikpaneler løste lydproblemer på slægtsgården
Akustikpaneler løste lydproblemer på slægtsgården Dorthe og Frede Mikkelsen er 7. generation på slægtsgården fra 1797, men selvom murstensvæggene er mere end 200 år gamle,
Funktionelt bryggers i familievillaen
Funktionelt bryggers i familievillaen Bag de gule mursten i den klassiske villa på en stille vej i Sønderborg har ægteparret Winnie og Frederik løbende renoveret